Om DTL - Bliv medlem

Bliv medlem af Dansk Tækkemandslaug (DTL)

DTL er en brancheforening, der arbejder for at fremme branchens vilkår og anvendelse i byggeriet.


Ud over at varetage medlemmernes faglige og erhvervsmæssige interesser over for samarbejdspartnere, leverandører, kunder, rådgivere og offentlige myndigheder, arbejder vi også kontinuerligt for at understøtte det gode samarbejde i branchen.

Vores fokuspunkter er med andre ord at:

  • udbrede kendskabet til det stråtækte tag og tækkefaget
  • markedsføre fordele ved at benytte en tækkemand fra DTL, herunder den sikkerhed for sober rådgivning, gode produkter og høj service, som vores medlemmer står for
  • bearbejde de særlige udfordringer, der er forbundet med branchen, tækkematerialer, fagets arbejdsmiljø m.v.
  • forbedre branchens uddannelsesmuligheder, bl.a. ved medlemsmøder, foredrag og kurser

DTL er medlem af Dansk Byggeri, og dermed omfattet af BYG Garanti. Optagelse i DTL kræver derfor også medlemskab af Dansk Byggeri.
Mød Dansk Byggeri

Pris

Et medlemskab i DTL koster kr. 1.500,- kr. årligt (opkræves kvartalsvist) foruden et engangsbeløb ved indmeldelse på 1.000,- kr. Sidstnævnte er betaling for den bedømmelsesrapport, der laves forud for indmeldelse, og hvor udvalgte medlemmer foretager en bedømmelse af den søgendes udvalgte arbejder.

De nævnte priser indeholder ikke kontingent til Dansk Byggeri, der derfor kommer oveni. Læs mere om Dansk Byggeri, medlemskab og priser på deres hjemmeside.
www.danskbyggeri.dk/blivmedlem

Meld dig ind

Ønsker du at blive medlem af DTL, kan du kontakte foreningen her.