Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Svampe og Lav på stråtag

Svampe på stråtag

Da stråtage har forskellige betingelser for optørring af tagflader, vil der også være stråtage som tilbyder bedre levebetingelser for svampe end andre. Mange svampetyper er dog "ikke aggressive" og har derfor ikke stor indflydelse på stråtagets nedbrydning. Man skal derfor ikke gå i panik bare fordi man ser en svampe på sit stråtag.
Man skal heller ikke forveksle Lav med svampe, da det godt kan have små opretstående "bælge". Se også længere nede under  "Lav på stråtag".

Kliddet fnughat på mosbegroet stråtag  

Den har fundet levebetingelser p.g.a. mosen, hvis denne fjernes forsvinder svampen også.

Generelt kan det siges at hvis man har et tag frit for begroninger og det har gode udtørringsforhold, bør der ikke være svampearter på stråtaget.

Hvis man alligevel konstaterer det bør man få dem artsbestemt, for at sikre sig at det ikke er "aggressive arter" der nedbryder tækkerørene.

Det er dog ikke alle svampearter der er så store at vi kan se dem. Nogle af disse arter kan også angribe stråtage og vil typisk starte med pletvise angreb på tagfladen hvor tækkerørene begynder at falde sammen.

Her skal man også få konstateret hvilke arter der er tale og finde årsagen til deres levedygtighed.

Typiske årsager til svampe:

  • Mosbegroninger
  • Dårlig luftstrømning omkring stråtaget
  • Megen skygge på stråtaget.
  • For lav taghældning

Det er altid en god ide at kontakte en tækkemand for at høre om han kender arten. 

Find tækkemand her

Har du brug for artsbestemmelse kan du få hjælp her:

Kiwa Bygningsanalyse a/s

Lav på stråtag

Laver er dannet af svampe, der lever i symbiose med alger, - altså et samspil mellem svamp og alge - til gensidig fordel.

Dette samspil mellem svamp og alge gør, at laver er stort set uafhængige af andet end dem selv og så et sted de kan være. Derfor finder man laver på de mest barske steder, hvor man ellers ikke finder liv, f.eks. på den bare overflade på bark, en sten eller en flise. Algen lever beskyttet i svampen (laver går i dvale i tørkeperioder), og svampen kan hente næring via algen, men sørger også for en godt miljø for algen i fugtige perioder.

Laver på stråtaget vokser nærmest oven på stråene og så langsomt at de ikke lukker for luft og heller ikke er i stand til at holde på vandet i tagfladen. Så dem er der ingen grund til at bekymre sig om.


Da der findes ca. 900 slags laver i Danmark og der ikke er lavet undersøgelser hvoraf det fremgår hvilke der optræder på stråtag, kan der her ikke angives mere om de enkelte arter.

Når du finder dem, så brug lidt tid på at kigge på disse flotte bægerlav der findes i umiddelbar nærhed, og pas godt på dem, for de vokser kun et par mm. om året !!

Er du i tvivl om det er lav, så kontakt en tækkemand (var link til 15615)

Den professionelle Tækkemand

Har dit stråtag brug for

- Gratis tilbud

- Faglig viden

- Professionel assistance

 

 

Så find din Tækkemand med Byg-Garanti i dag