Egnstraditioner
Særlige egnstraditioner og deres betydning
Landbebyggelsen i Danmark er forskellig fra egn til egn. Også de tækkede tage varierer fra egn til egn, hvor man tidligere har anvendt de lokale materialer til at tække med.
Tækkematerialet kunne være tagrør, halm, tang - eller med tilsæt af f.eks. marehalm eller lyng. Mønningen kunne være lagt med f.eks. tørv eller med lyng eller med halm og kragetræer.
Man kan dele egnstraditionerne op i de forhold, der alene knytter sig til de anvendte teknikker og de forhold, der umiddelbart kendetegner bygningerne udefra.
De ældre bindemetoder anvendes i dag primært til museumsbygninger og i nogle tilfælde også til arbejder på de fredede huse. Udefra kan bindemetoderne ses på meget slidte tage og de kan naturligvis også ses fra det indvendige loftsrum.
Et andet særligt egnstræk er hvilken mønningstype der knytter sig til de forskellige landsdele. Mønningen er - på en ganske anden måde end bindemetoderne - vigtig for, hvordan vi oplever bygningerne og deres sammenhæng med landskabet og de øvrige bygninger i området. Og mønningstyperne varierer ligesom bindemetoderne fra landsdel til landsdel, både i materialevalg og udformning.
Et andet forhold, der er med til at præge vor oplevelse af bygningerne, er de forskellige principper for afslutning ved gavl og for afslutningen ved tagfod (tagskæg) og kvistudformning, der også varierer fra landsdel til landsdel.
Det skal meget anbefales, at man ved bestilling af et nyt stråtag lægger vægt på, at egnstraditionerne følges, både med hensyn til tækkematerialer,mønningstyper, kvistudformning samt andre detaljer som udhængets længde og form, taggavlens udformning (halvvalm, helvalm, rejst muret eller bræddebeklædt gavl) samt selve stråtagets afslutning langs facader (tagskægsvinkel).
Dette er ekstra vigtigt hvis huset ligger i landsbymiljøer eller i nærheden af andre gamle huse
Er man i tvivl om disse detaljers lokale udformning, kan man også kigge i nærområdet på andre tage, samt spørge den lokale tækkemand.
"Stråtage før og nu" er en vidensamling der har til formål at beskrive egnstraditioner primært vedrørende tagets udformninger, såsom tagskæg, vindskeder, mønninger, etc.
Projektet indeholder også en Tækkeordbog der indeholder over 400 ord der relaterer til stråtaget. Kan også downloades seperat.
Projektet har været finanseret af
BG Håndværks- og Industrifond
Stråtage før og nu
Tækkeordbogen 2003
De mere tekniske detaljer omkring stråtag finder du i
Tækkevejledningen
