Mos og alger på stråtag

Mos og alger kan forekomme på stråtage i variende mængder. Årsagen hertil er der mange meninger om. En pausibel mulighed som mange er enig om, er at det skyldes den nedsatte mængde af surregn, da mos og alge begroninger tiltaget de seneste årtier og det er ikke kun på stråtækte huse. 
Det forekommer dog oftest på tagsider der er skyggefulde og med forhindret luftstrømning omkring stråtaget.

Hvad man skal gøre ved det er der mange "råd" til. Generelt kan det siges at hvis man har et nyere stråtag bør man fjerne/stoppe det, hvorimod ældre stråtage, hvor man ved de står for en snarlig udskiftning, kan lade det ligge og spare omkostninger til udskiftningen af stråtaget.

Metoder til forebyggelse eller fjernelse af mos og alger på stråtage

Her gennemgåes de almindeligst forekommende metoder. 
Husk det er altid en god ting at kontakte en tækkemand før du foretager dig noget, for at få en faglig vurdering af årsager og afhjælpningsvalg.
Find Tækkemand 

Der findes ingen uvildige undersøgelser af kobbers forebyggende eller algefjernende effekt på diverse tagmaterialer.

Zinkstykker på rygtræer eller kobbertråd syes under mønningen.

Disse metoder har ringe eller ingen effekt, da udvaskningen er for lille til at give en virkning. De fleste tækkemænd er enige herom.

Udlægning af kobberuld i mønningen.

 

 

Metoden består i at påsy et kobbernet til mønningen og i bunden af nettet udlægges en "pølse" af kobberuld, hvorefter der fyldes op med valgte mønningsmateriale. Metoden er ikke gammel og derfor stadig udokumenteret. Den har en merpris, men det kan specielt ved nytækning måske tjene sig hjem, da nettet kan forventes at holde i hele stråtagets levetid, hvorimod galvaniseret net skal skiftes 1-2 gange i stråtagets levetid alt efter kvalitet af nettet.

Kobberplade under mønningen.

Der er udviklet nogle kobberplader der kan ligges under mønningsmaterialet og de er udformet så de har små vandlommer der skulle give afvaskning af kobber ned af stråtaget. Da pladerne ligger under mønningsmaterialet, må det antages at det kan virke bedre ved lyngmønninger da dette ikke bliver uigennemtrængeligt for vand over tid, hvorimod en halmmønning (havrehalm) forholdsvis hurtigt falder sammen på en måde som gør den uigennemtrængelig for vand og bør fornyes før dette lag er helt væk. Metoden er ny og udokumenteret og forholdsvis dyr i anskaffelse.

Manuel fjernelse at mos på stråtag.

Man kan afrive mos med en blød græsrive. Det bedste vil dog være at lade Tækkemanden gøre dette og samtidigt få sit tag klappet efter og evt. få udført småreparationer. Kan udføres i forbindelse med ny mønning. Specielt anvendeligt hvor man vil have et ældre stråtag til at holde længst muligt.

Kontakt din tækkemand

Kobbermønning.

Rund modul mønning

Spids blikkenslager mønning

Man kan lave sin mønning i kobber. Der findes både færdig udviklede moduler eller man kan få den lavet af en blikkeslager i samarbejde med tækkemanden. Fordelen kan være, at den store flade af kobber kan give udvaskning ned over stråtaget og således holde mos og alger borte. Den må også kunne antages at genbruges ved omtækning til en mindre pris end ved første oplægning, da det er en dyr mønning i anskaffelse, hvilket dog opvejes af at der ikke er nogen vedligeholdeses udgifter over årene og den evt. forlængede levetid af stråtaget. Man bør også tage hensyn til udformningen af ens hus og dets beliggenhed før man vælger denne løsning. Metoden er ny og ikke dokumenteret.

Sprøjtning mod mos og alger på stråtag

Her findes også mange gode råd om midler der kan anvendes. Det er ikke tilladt at anvende sprøjtemidler på stråtage medmindre de er godkendt hertil. Der findes, så vidt vides,  PT kun et middel der er godkendt til at bruge på tage mod alger og mos, men det er kun godkendt til brug på hårde overflader og således ikke godkendt til stråtag.
Så medmindre at leverandøren af sprøjtemiddelet kan fremvise dokumentation for dets lovlighed og anvendelse på stråtage, må det anbefales ikke at bruge denne metode.

Og dette er vigtigt læs her hvorfor
 
Find godkendte produkter her: Miljøstyrelsens produktguide

 

Svampe på stråtag

Da stråtage har forskellige betingelser for optørring af tagflader, vil der også være stråtage som tilbyder bedre levebetingelser for svampe end andre. Mange svampetyper er dog "ikke agressive" og har derfor ikke stor indflydelse på stråtagets nedbrydning. Man skal derfor ikke gå i panik bare fordi man ser en svampe på sit stråtag.
Man skal heller ikke forveksle Lav med svampe, da det godt kan have små opretstående "bælge". Se også længere nede under  "Lav på stråtag"

.

Kliddet fnughat på mosbegroet stråtag    Den har fundet levebetingelser pga mosen, hvis denne fjernes forsvinder svampen også.

Generelt kan det siges at hvis man har et tag frit for begroninger og det har gode udtørringsforhold, bør der ikke være svampearter på stråtaget.
Hvis man alligevel konstaterer det bør man få dem artbestemt, for at sikre sig at det ikke er "agressive arter" der nedbryder tækkerørene.

Det er dog ikke alle svampearter der er så store at vi kan se dem. Nogle af disse arter kan også angribe stråtage og vil typisk starte med pletvise angreb på tagfladen hvor tækkerørene begynder at falde sammen.
Her skal man også få konstateret hvilke arter der er tale og finde årsagen til deres levedygtighed.

Typiske årsager til svampe:

• Mosbegroninger
• Dårlig luftstrømning omkring stråtaget
• Megen skygge på stråtaget.
• For lav taghældning

Det er altid en god ide at kontakte en tækkemand for at høre om han kender arten.
 
Find ham her tækkemand

Har du brug for artsbestemmelse kan du få hjælp her:

Dansk Bygningsanalyse a/s

Lav på stråtag

Laver er dannet af svampe, der lever i symbiose med alger, - altså et samspil mellem svamp og alge - til gensidig fordel.

Dette samspil mellem svamp og alge gør, at laver er stort set uafhængige af andet end dem selv og så et sted de kan være. Derfor finder man laver på de mest barske steder, hvor man ellers ikke finder liv, f.eks. på den bare overflade på bark, en sten eller en flise. Algen lever beskyttet i svampen (laver går i dvale i tørkeperioder), og svampen kan hente næring via algen, men sørger også for en godt miljø for algen i fugtige perioder.

Laver på stråtaget vokser nærmest oven på stråene og så langsomt at de ikke lukker for luft og heller ikke er istand til at holde på vandet i tagfladen. Så dem er der ingen grund til at bekymre sig om.

Da der findes ca 900 slags laver i danmark og der ikke er lavet undersøgelser hvoraf det fremgår hvilke der optræder på stråtag, kan der her ikke angives mere om de enkelte arter.

Når du finder dem, så brug lidt tid på at kigge på disse flotte bægerlav der findes i umiddelbar nærhed, og pas godt på dem, for de vokser kun et par mm. om året !!

Er du i tvivl om det er Lav, så kontakt en tækkemand her