Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Bestyrelsesmedlemmer søges!

Vi har den seneste tid været ramt af en nedgang i bestyrelsesmedlemmer. Derfor har vi brug for nogle friske kræfter til at løfte tækkefaget videre ind i en bæredygtig tækket fremtid. Lyder det som noget for dig, så læs mere her.

Senest har vi sagt farvel til Keld, da han har solgt sit firma.

Jeg vil gerne i den forbindelse takke Keld for hans engagement i branchen og ønske ham held og lykke fremover.

Som medlem af Tækkelauget’s bestyrelse har man direkte indflydelse på branchen.

Arbejdet består blandt andet i at varetage tekniske udfordringer, udvikling af uddannelsen, lobbyarbejde i styrelser og ministerier samt mere lavpraktiske ting, som at arrangere bindedagen og seminar.

Meget af arbejdet i bestyrelsen, foregår i tæt samarbejde med Jørgen og Stråtagets Kontor’s bestyrelse, som består af Anne Beim fra Kadk/Cinark, Sven Jonsen, arkitekt samt Henrik Henriksen, tækkemand.

Stråtagets Kontor står for udgivelsen af Tæk, som udkommer 4 gange årligt og sendes – gratis – ud til alle tækkemænd i Danmark og Sverige, samt en række udvalgte arkitekter og byggefirmaer. Her bidrager bestyrelsens medlemmer oftest med indlæg og materiale, så det bliver spændende og lærerig læsning for de mange læsere.

Siden starten har samarbejdet mellem lauget og Stråtagets Kontor haft fart på og er en af de væsentligste grunde til stråtagets store popularitet og dermed fyldte ordrebøger. Kontoret har, ad flere omgange, sat en fed streg under stråtagets klima og miljøfordele.

I 2017 blev en EPD (Miljøvaredeklaration) udført - den sætter os i førersædet på miljø og klimafronten.

Med EPD’en er vi sikret i forhold til fremtidens byggeri, da der fra 2023 vil blive stillet krav til EPD ved nye bæredygtige byggerier.

Senest har kontoret fået sammenlignet livscyklusanalyser – strå, tegl og tagpap, og endnu en gang kan stråtag kåres til klimavinder. Strå og mischantus har den laveste udledning af kuldioxid i tagets levetid i forhold til andre typer tage.

Dette er blot for at nævne få eksempler af de ting, som der er opnået og man som bestyrelsesmedlem kan have indflydelse på i branchens fremtid.

Så lyder det som noget for dig, så giv os gerne en melding eller mød op til generalforsamlingen d 6 marts, 2021.