Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Tækkemanden og arbejdsmiljø

Læs hvordan en erfaren tækkemand arbejder med og tænker om sikkerhed og arbejdsmiljø.

På banen i 15 år med firmaet Tækkemanden. Michael Nielsen stod i sin tid i lære hos sin onkel, men måtte afbryde sin tækkeuddannelse, , da regeringen på det tidspunkt skar kraftigt ned på antallet af lærepladser. I stedet blev han uddannet indenfor handel, som han beskæftigede sig med i 13 år, da han fik lyst til at prøve noget nyt under åben himmel. Så da muligheden dukkede op, og der var luft i økonomien, greb han chancen og blev udlært som tækker. tækkemand?

Det gode arbejdsmiljø er lig med planlægning og sikkerhed
Der er et halvt års ventetid på at få sit tag tækket af Michael. I løbet af den tid kan det af og til være en udfordring at huske, hvad der skulle bruges til opgaven: Hvilke stilladsdele skal man bruge, hvor meget, hvor mange skråstivere, kasseskærm osv. – alt er nøje noteret i en bog, da der jongleres med mange adresser, især i løbet af et halvt år efter. Når tiden så kommer til opgaven, graves detaljerne frem, og udstyret bliver anbragt på pladsen.

Hvis man har glemt noget, som forhindrer overholdelsen af arbejdsmiljøreglerne - det sker meget sjældent - starter de arbejdet et andet sted, fx på den anden side af huset, hvor alt er i orden. Det gode arbejdsmiljø er lig med planlægning, siger Michael. Der, hvor der er brug for særlige kvalifikationer, bruger de et professionelt stilladsfirma til at opstille det fornødne (nødvendige) stillads. Det skal gennemgås, og så er det vigtigt ikke at anvende det, før der kommer det grønne skilt på. Det handler om sikkerhed.

Et godt samarbejde og trivsel går hånd i hånd med sikkerheden
Michael og hans makker diskuterer altid, hvordan arbejdet skal udføres. De er oftest enige, cirka 99 % af tiden. De er vant til at tænke og tale sikkerhed, da det er noget der sidder på rygraden. De gange, hvor de er usikre på, hvad reglerne siger, søger de på nettet, for det er vigtigt at være nysgerrig efter viden og være på forkant med sikkerheden.

Tonen på pladsen, den måde man snakker til hinanden, er en afgørende forudsætning. For det er vigtigt, at man har det godt og laver noget, man også er glad for. Og det fornemmer man, når Michael fortæller om sin makker Mads, som har sit eget tækkefirma. De to har mødt hinanden, da de stod i lære, og de sidste 10 år har de stort set gået side om side med hinanden. De henter begge opgaverne hjem og afgiver tilbud på opgaverne, men deler overskuddet 50/50.

Alle disse faktorer er ifølge Michael medvirkende til, at de indtil nu aldrig haft nogle arbejdsulykker.