Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Generelt om vedligeholdelse af stråtage

Ting man bør iagtage omkring sit stråtag for at sikre optimal levetid.

Et stråtag skal efterses, som alle andre tage og bygningsdele.
Det er derfor vigtigt, at man om efteråret efterser stråtaget fra terræn for at se, om det er klart til vinteren og om foråret, om der er sket skader i løbet af vinteren. Check også efter kraftige vejrlig. (Storm-regn-hagl) 
 
Man bør se efter om:

  • der er skader i tagfladen eller på rygning, der skal udbedres hurtigst muligt. 
  • inddækningerne er intakte og renderne er rene.
  • der er større mos/algeangreb, der evt. bør fjernes. (se mos og alger)
  • udvendigt træ som vindskeder og vandbrædder, kvistvinduer inkl. spejl over vinduerne trænger til behandling, med træbeskyttelse eller tilsvarende, efter producentens anvisninger.
  • stråtaget har luft omkring sig, således at det kan tørre efter regn. Der bør derfor ikke være planter oppe i tagskægget eller træer, der står i en afstand (husk alle træer bliver store), så de kaster store slagskygger ind på stråtaget og grene kan svaje ind imod og slå på taget. Vanddryp fra store træer kan også generer store slagdråber der slider på stråtaget.
  • der kommer nedfald fra nåletræer, for bør disse fjernes med blød løvrive.
  • om skotrender og andre steder på stråtaget er friholdt for blade olign så der er frit afløb af vand. Fjernes med blød løvrive.

Et veludført stråtag, der løbende bliver efterset og vedligeholdt, holder mellem 30 og 60 år.

Fakta om Stråtag

Formålet med Fakta om Stråtag er at give et overblik over emner som brandsikring, forsikringspræmier, miljødokumentation og tekniske data.

Rådgivere, sagsbehandlere, bygherrer og andre interesserede kan nu for første gang få et samlet indtryk af og viden om de mange nye ting, der er sket i tækkebranchen de seneste år.

På 24 sider med masser af inspirerende fotos gør tækkemændenes branchekontor op med myterne om stråtaget: Nutidens stråtag er brandsikkert, kun marginalt dyrere end tegltaget, det mest klima- og miljøvenlige af alle tage, og bygningsforsikringen er overkommelig med en beskeden merpris på omkring 1.000 kr. årligt.

Fakta om Stråtag